Ergonomi på arbejdspladsen

Med et ergonomitjek

får dine medarbejdere individuel rådgivning og vejledning i at forebygge de arbejdsrelaterede skader, som ofte opstår af selve arbejdet eller miljøet på arbejdspladsen.

Kontakt mig

Ergonomirådgivning på kontorarbejdspladsen-

Personligt ergonomitjek

For at finde den bedste ergonomiske kontorarbejdsstilling får dine medarbejdere tilpasset højden på skrivebordet, stolen og skærmen. De får vejledning og hjælp til at skifte deres arbejdstilling i dagligdagen. Belysningen tilpasses og ergonomiske grundprincipper gennemgås.

Derudover vil jeg instruere individuelt i korte øvelser til udstrækning af muskulaturen i ryg, skulder, nakke og arm og mobilisering af led og nerver. Derved minimeres de klassiske kontorskader som fx musearm og spændinger i nakke og skuldre.

Et arbejdsgiverbetalt “sundhedstjek” er skattefrit for medarbejderne, hvis det tilbydes til alle medarbejdere. Arbejdsgiver har som hovedregel altid fuldt skattemæssigt fradrag for udgifter afholdt over for personale.

Ergonomiløsninger til din virksomhed:

  • Ergonomirådgivning (tilbydes både fysisk og online)
  • Individuel firmaaftale med behandling og træning
  • Oplæg om ergonomi på arbejdspladsen
  • Firmasport
  • Træningsøvelser på video som fast rutine, fx morgengymnastik

Kontakt mig for en uforpligtende samtale til at finde den optimale løsning for netop jeres virksomhed.

Se her en video fra BFA krop og kontor med nervemobiliserende øvelser, som er gode, når man arbejder med mus, og som kan forebygge smerter i håndled, albue, skuldre og nakke. (2 minutter).  

Fokus på individuelle løsninger for den enkelte medarbejder

Vi har et fortrinligt samarbejde, hvor vi har anvendt dine kompetencer på måder der er tilpasset vores virksomhed, og hvor der har været fokus på individuelle løsninger for den enkelte medarbejder.  

Jeg synes din rådgivning bærer meget præg af at du er meget alsidig og nysgerrig på nye ting. Rådgivningen har derfor været af meget forskellig karakter. I coronaperioden har vi f.eks. kørt online eftermiddagstræning. Udover det har vi haft eftermiddagstræning i værksteder, rådgivning om siddepositioner i firmabiler, og individuel rådgivning om arbejde ved kontorpladser. Det er alt sammen et led i at forebygge forskellige typer skader som følge af vores arbejde.

Også i dine behandlinger er du meget åben for nye ting og aspekter. Af gode grunde ved vi ikke som arbejdsgiver hvilke behandlinger du har givet til den enkelte medarbejder, men vi kan se hvor mange der har benyttet sig af ordningen, og når man tager i betragtning at der også er en egenbetaling, er det er mit klare indtryk at medarbejderne har været glade for ordningen og har benyttet den i stor udstrækning.

Nikolai Overgaard Rahlf, Direktionssekretær & HR-chef

Ringkøbing- Skjern Forsyning

 

Efter en rundgang til alle kontorarbejdspladser hos Landia A/S, er der stor tilfredshed blandt medarbejderne. Ergoterapeuten var meget grundig hos den enkelte, og kom med gode forslag til hvad der kunne forbedres.

Vi kan klart anbefale Ergoterapi Skjern, hvis der er brug for hjælp til at justere kontorarbejdspladsen.

 Allan Jensen

Arbejdsmiljøgruppen Landia

 

Nuværende samarbejdspartner

Samarbejdspartner